21. oktober
Sideb med tråd præsenterer følgende bands d. 21. oktober 2004. Med kvindelig tilstedeværelse på scenen i to af bandene, og med Girls-drengenes hyldest til pigerne, er der lagt op til en fantastisk aften med rock i centrum.
Gimmijapan
GimmiJapan blev dannet i København 2002 af Casper, Therese og Ruben. I maj 2003 kom Morten med i bandet, og denne konstruktion danner GimmiJapan.
Musikken bliver som oftest bygget op omkring elektroniske samples, og herudfra dannes numrerne, hvad enten det er rocket og støjende eller smukt og stille. Musikken er centreres omkring den feminine vokal. Musikken og den specielle og smukke stemme, danner GimmiJapans unikke lyd, som lægger sig op af den alternative rock genre.
Tjek: http://www.gimmijapan.dk/
Lip Service
Lip Service har eksisteret siden 2002 og med den nuværende besætning siden begyndelsen af 2004. Musikken er domineret af et godt tæt sammenspil i rytmegruppen samt vokalharmonier, og er centreret omkring frontkvinde og sangskriver Loas fantastiske vokal. Lip Service spiller rocket pop, der spænder fra det sødmefyldte til det rå. Altid med den gode melodi og de forundrende tekster i højsædet. De fængende refrainer og den gode live-performance skaffede i foråret Lip Service gode resultater i Emergenza-festivalen og Melody Maker Contest.
Tjek: www.lip-service.dk
GIRLS
Girls er en kvartet der spiller rocksange om piger … Højt gearet rock'n'roll der trækker folk ud på dansegulvet… Sange hvor man kan ane inspiration fra Weezer og svenske Broder Daniel… Energifyldte udladninger af riffs og alt hvad der skal til i moderne rockmusik, fremført med både anarkisme og beherskelse.
Tjek: www.soundvenue.dk
|