Nyheder
Foreningen
Øvelokaler
Opstart
Kontakt

 

18. maj 2006

 

Side b med tråd præsenterer:

 

En betagende tur ud i rockens dunkle afkroge. Få en eksklusiv forsmag på dette års Vesterbrofestival og fremtidens arvtagere indenfor den alternative rock.

 

 

Death by Kite

 

Death By Kite er et støjende inferno hvori den gode melodi hele tiden er den bagvedliggende sammenhængskraft. Genremæssigt placerer de sig imellem støjrocken og den eksperimenterende indie. Med eksplosive kompositioner, og den lyse vokal i skærende kontrast dertil, opfylder Death By Kite et lydmæssigt tomrum på den danske musikscene. Den musikalske kompromisløshed, tilsat et usædvanligt flair for fængende melodier, gør dette band til et unikt stjerneskud, der med sikker hånd og bankende hjerte vil betage alle med hang til melodisk støj.

 

For mere info:  www.myspace.com/deathbykite


  

 

Funch

 

Funch tager dig med på en betagende tur ud i rockens dunkle afkroge og lader dig se melankoliens mange ansigter. Overgiv dig og lad dig forføre af den intense og stemningsskabende vokal, der er bandets naturlige midtpunkt. Musikalsk bevæger Funch sig fra fandenivoldsk anarkisme til smukt fremførte kærlighedsfrustrationer. Efter 2 udsolgte EP’er og en række succesfulde og kritikerroste koncerter er Funch nu albumaktuel med ”My Love Demon”. Forvent et brag af en koncert, hvor Funch med overbevisende ekstravagance spiller hjertet ud.

 

                                                            For mere info:  www.funchmusic.dk

 

Nue

 

Nue befinder sig genremæssigt indenfor den alternative rock. Et virvar af inspirationskilder konkretiseres i et sfærisk og stemningsmættet lydunivers. I dette univers afløses malende og afdæmpede passager af storladne energiudladninger. Rytmiske forløb af elektronisk karakter akkompagnerer messende vokaler og rumklangsmættede lyde hænger teatralsk i mørket omringet af den bare luft.

 

For mere info:  www.nue.mymusic.dk

 

 

                                                             Koncertstart kl. 21.00 Dørene åbnes kl. 20.30 Entré 30,-
                                                             Mandela, Halmtorvet 13 E, 1700 København V.

 

MUVE,  Staldgade 27, 1699 København V.